Vores historie
M.G. Petersens Gamle Familiehave er sommerrestaurant med stor udendørs servering. Her kan vores gæster fra tidlig formiddag til sen aften, slappe af og nyde et godt måltid mad og et koldt glas øl, i de unikke omgivelser. Stilen er rødternede duge, kulørte lamper og vajende Dannebrogsflag.
Med faglig stolthed værner vi om de danske madtraditioner og serverer blandt andet klassiske danske retter samt hele paletten af traditionelt smørrebrød, tilberedt af gode danske råvarer fra udvalgte leverandører. Havens specialitet og stolthed, de lækre hjemmerøgede produkter, tilberedes dagligt fra egen røgeovn. Også til selskaber har vi et udvalg af lækre menuer og buffeter.
Vi vil gerne imødekomme gæsternes øsnker og det kræver gode medarbejdere. Derfor, ansætter vi mennesker, som forstår at sætte kunden i centrum, og som lytter og forstår kundens behov til fulde.